3 gode råd til en længerevarende opladning:
Hvis du ejer en el- eller hybridbil, er der en lille håndfuld ting du kan gøre under og efter opladningen, for at skåne batteriet og forlænge kørselsrækkevidden. Vi giver dig her 3 tips:
- Genvind energi
Hybrid- og elbiler har den smarte funktion, at de kan genbruge deres egen energi. Dette gøres når du bremser, og er særligt egnet til bytrafik. Størstedelen af alle elbiler, benytter elmotoren som motorbremse, så når der trædes let på bremsepedalen, generes der strøm til batteriet.
- Benyt øko-knappen
De fleste elbiler har et ECO-køreprogram. Her er det typisk aircondition og acceleration, der nedsættes og dermed øger batteriets rækkevidde pr. opladning.
- Varm/nedkøl bilen
Størstedelen af hybrid- og elbiler har den fordel, at bilens indeklima kan styres via en app, og dermed forvarmes/nedkøles inden køreturen. Hvis dette gøres imens bilen sidder til opladning, bruger bilen ikke strøm fra batteriet, og din elbil kan dermed fokusere på at bruge batteriet til en længere kørsel.
Kilde: www.fdm.dk