Hvor kan man oplade sin elbil?
Har du en elbil, eller overvejer du at få en? Så er det vigtigt at vide, hvor du har mulighed for at oplade den.
I dag findes der heldigvis mange muligheder, når du skal have opladet din elbil, og jo mere populære elbilerne bliver, jo mere udbredt bliver det også at have ladestandere stående rundt omkring i landet.
Har du indtil nu kørt rundt i en benzin- eller dieselbil, har du højst sandsynligt været vant til at køre ind og tanke bilen op på en tankstation. Men med elbiler følger også nye måder at gøre tingene på, og i dette blogindlæg vil vi gennemgå, hvilke muligheder du har for at lade elbilen op.
Ladestander derhjemme
En af de smarte ting ved elbilen er muligheden for at lade den op derhjemme. Her holder bilen alligevel stille i længere perioder i indkørsel eller garage, så hvorfor ikke udnytte den tid til at lade bilen op?
En god idé, når du får elbil, kan derfor være at undersøge mulighederne for at få en ladestander ved hjemmet. Med en ladestander ved dit hus har du nemlig altid en mulighed for at få strøm i nærheden.
Hvis du overvejer at få en ladestander ved dit hjem, er der dog et par ting, du skal overveje, før du kan gå i gang med at oplade din elbil. Det første, du skal være opmærksom på, er, om du har mulighed for at få en ladestander eller ladeboks ved dit hjem. Dette vil oftest være muligt, hvis du bor i eget hus med indkørsel. Installationen skal desuden foretages af en autoriseret elektriker.
Bor du i lejlighed, vil du ofte ikke have mulighed for selv at sætte en ladeboks op til opladning af elbil, men måske er der en i nærheden, som du kan benytte. Heldigvis findes der i dag mange offentlige ladestandere rundt om i landet. Det kan du læse mere om i næste afsnit.
Opladning af elbil ude
Selvom det kan være smart at oplade elbilen hjemme, er der også tidspunkter, hvor det kan være nødvendigt at oplade den andre steder end hjemme i indkørslen. Er du for eksempel på en længere tur, kan det være, at bilens rækkevidde ikke er stor nok til, at du kan nå hjem igen uden at lade bilen op først.
I dag findes der mange muligheder for at oplade elbilen, når du er på farten. Både rundt omkring i bybilledet, på parkeringspladsen ved indkøbscenteret og mange andre steder bliver der stillet flere og flere ladestandere op, som kan klare dit ladebehov.
I takt med at elbiler stiger i popularitet, er der også flere tankstationer, som er begyndt at tilbyde opladning til elbiler via ladestandere. Derfor kan du nu i flere tilfælde køre ind på tankstationer og lade din elbil op med ladestander.
Når du skal oplade din elbil ved en offentlig ladestander, hvad end det er ved tankstationen, indkøbscenteret eller et andet sted, vil du typisk skulle betale for dette. Det er derfor altid en god idé at researche på, hvordan betalingsmulighederne er på den enkelte ladestander, som du overvejer at benytte.
Opladning i udlandet
Er du en af de mange danskere, som tager bilen med, når turen går ned gennem Europa, kan det være en rigtig god idé at undersøge, hvilke lademuligheder du har på din rute.
Det betyder blandt andet, at du bør undersøge, hvor der er ladestandere henne undervejs, hvordan betalingsmulighederne er ved ladestanderne, og hvilket ladestik du skal have med for at oplade elbilen. Jo mere du kender forholdene på forhånd, jo nemmere er det at få ladet bilen op, når du er kommet afsted.
Få adgang til ladepunkter i hele Danmark
Hos Power Fuel kan du få adgang til et netværk af ladepunkter i hele Danmark. Her får du nemlig trygheden i at vide, at du aldrig er langt fra et ladepunkt, når du kører rundt på de danske veje.
Se mere om adgang til ladepunkter her, så du aldrig skal være langt fra en ladestander.
Få mere viden hos Power Fuel
Er du interesseret i at lære mere om opladning af elbiler? Så skal du følge med hos Power Fuel. I vores blogunivers deler vi nemlig blogindlæg med fokus på netop at oplade elbiler samt elbiler i det hele taget. Her kan du altid få viden, tips og tricks samt inspiration.
Lyder det som noget for dig? Så klik ind og læs med allerede i dag. God læselyst.