Forstå dit elforbrug

Det er nemt at holde styr på dit forbrugsmønster, når det kommer til el. Hos langt de fleste selskaber kan du nemlig tjekke, hvor meget strøm du bruger time for time, dag for dag og måned for måned. På den måde kan du danne dig et overblik over, hvor du kan sætte ind, hvis du gerne vil have elregningen lidt længere ned.

Her på siden giver vi dig indblik i, hvad der er et normalt forbrug i kWh, hvordan du kan overvåge dit elforbrug, forskellen mellem at bo i hus og lejlighed, tips til at reducere dit elforbrug og meget meget mere.

Indhold 

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Indhold

Indhold

Hvor meget el bruger én person?

En enkelt persons elforbrug kan variere betydeligt afhængigt af livsstil, boligtype og apparaters energieffektivitet. Ifølge data fra Energistyrelsen bruger en gennemsnitlig dansker omkring 1.600 kWh om året. Men husk, dette er kun et gennemsnit. Det er ikke ualmindeligt, hvis dit forbrug er betydeligt lavere eller højere. 

Hvor højt dit elforbrug er, afhænger af en række af faktorer, men noget af det, der har stor indflydelse, er antallet af beboere. Hvis I er flere under samme tag, vil forbruget per person typisk være lavere end 1.600 kWh. Bor du derimod alene, kan dit årlige forbrug sagtens være højere end 1.600 kWh.

Overordnet kan du regne med, at du bruger mellem 1.500 til 2.000 kWh om året. Dette tal inkluderer brugen af husholdningsapparater som køleskab, fryser, vaskemaskine og elektroniske apparater som computer, fjernsyn og spillekonsol. Og bor du for eksempel i en lejlighed uden opvaskemaskine og med fælles vaskeri, er dit forbrug måske endda under 1.000 kWh. 

Det har naturligvis stor betydning, hvor meget du bruger strømmen. Hvis du arbejder hjemmefra hver dag, er på barsel, pension eller lignende, kan det være svært ikke at ligge i den høje ende.

Hvorfor er det dyrest at bo alene?

En af de primære årsager til, at dit forbrug typisk er højere, hvis du ikke bor sammen med andre, er, at apparater såsom køleskab og fryser bruger cirka den samme mængde strøm, uanset om der er én eller flere personer i husstanden. Det samme gælder el til opvarmning, belysning og underholdning, der også er en dyr post, når du ikke splitter den med andre.

Der er også stor forskel på, om du bor i hus eller i lejlighed, samt hvilken energikilde, du har. Og har du elbil og lader den hjemme, vil dette også øge dit forbrug markant. Vi giver dig nogle eksempler på strømforbrug i lejligheder og huse med henholdsvis to og fire beboere længere nede på siden.

Hvad er normalt elforbrug for 2 personer?

Når der er to mennesker i én bolig, deles forbruget fra apparater, som langt de fleste kun har ét af, uanset hvor mange personer, der er i husstanden. Det gælder som minimum køle og frys, men for eksempel også opvaskemaskine, vaskemaskine og tv. Det medfører, at elforbruget per person bliver lavere.

En god tommelfingerregel er, at to personer under samme tag bruger omkring halvanden gange strømforbruget af en person, der bor alene.

Lad os se på et eksempel. 

Bor en person alene i lejlighed med et forbrug på 1.600 kWh, vil det samlede forbrug antageligt stige til omkring 2.400, hvis der flytter en ekstra person ind. Det svarer til kun 1.200 kWh per person.

Hvor meget el bruger en familie?

Hver familie er unik. Det gælder lige fra antal og aldersfordeling til behov og vaner. Hvor mange kWh en familie bruger spænder derfor bredt. 

I de fleste tilfælde vil en typisk husstand med to voksne og to børn bruge mellem 4.000 og 6.500 kWh om året. Dette forbrug dækker almindelige husholdningsaktiviteter såsom madlavning, vask, opvarmning og brug af elektroniske apparater. Men også her er det vigtigt at huske, at der er mange forskellige faktorer, der kan påvirke det faktiske strømforbrug i en husstand.

En større bolig med flere rum vil kræve mere energi til opvarmning og belysning end en mindre bolig. Desuden kan børns alder og vaner have stor indflydelse på, hvor højt det samlede elforbrug er. Hjemmeboende teenagere kan for eksempel bidrage til et højere forbrug, på grund af at deres brug af elektronik typisk er højt. 

Netop antallet af elektriske apparater i hjemmet spiller ind, når I er mange. Hvis du synes elregningen er høj, kan det være en god idé at kigge på, hvor mange tv-apparater der er i husstanden, hvor mange af dem der er i brug, og hvor længe de står tændt hver dag. Det samme gælder, i forhold til hvor mange lyskilder, I har, og hvor ofte de er tændt. Alt tæller og påvirker det samlede strømforbrug.

Hvor stor er forskellen på om du bor i hus eller lejlighed?

Størrelsen på din bolig har stor betydning for, hvor meget strøm du bruger. Jo større boligen er, jo mere energi kræves der for at oplyse og opvarme rummene. Hvis du bruger elvarme, kan elregningen blive endnu højere.

Når du skal vurdere din families elforbrug, er der altså mange ting at tage hensyn til, såsom antallet af elektriske apparater og opvarmningsmetoden. Men medmindre du bor i en kæmpe herskabslejlighed, vil forbruget typisk være højere i et hus.

Vi ser på nogle eksempler på forbrug i lejlighed og hus nedenfor.

Lejligheder i Danmark

Hvor stort er elforbruget i lejlighed?

For at få et overblik over, hvordan elforbruget varierer blandt forskellige husholdninger, kan vi se på nogle eksempler for både to- og firepersoners lejligheder. Dette kan forhåbentligt hjælpe dig med at sammenligne din husstands elforbrug med andres.

I en lejlighed med to beboere er det gennemsnitlige elforbrug cirka 2.100 kWh om året. Er dit forbrug under dette niveau, er det altså lidt under gennemsnittet. For eksempel er et meget lavt forbrug for to personer omkring 1.700 kWh om året, mens et forbrug på 3.850 kWh eller mere er meget højt.

For en lejlighed med fire beboere er det gennemsnitlige elforbrug højere, cirka 3.000 kWh om året. Et meget lavt forbrug for fire personer ligger på cirka 2.500 kWh årligt, mens et forbrug på 5.500 kWh eller mere betragtes som meget højt.

Det er vigtigt huske, at disse tal er gennemsnitlige og måske ikke afspejler lige præcist dit elforbrug. Det faktiske forbrug afhænger af jeres specifikke situation og vaner. Hvis jeres forbrug afviger markant fra gennemsnittet, kan det være en god idé at undersøge, hvilke energibesparende tiltag, I kan tage. Du får tips til at reducere elforbruget længere nede på siden.

Elforbrug i lejlighed

To personer: mellem 1700-3850 kWh

Fire personer: mellem 2500-5500 kWh.

villavej i Danmark med huse

Hvor stort er elforbruget i hus?

Elforbruget i et hus kan variere afhængigt af antallet af beboere og deres energiforbrugsvaner, ligesom det gør i en lejlighed.

I et hus med to beboere er det gennemsnitlige elforbrug cirka 3.750 kWh årligt. Et meget lavt forbrug for to personer ligger på omkring 3.000 kWh, mens et forbrug på 6.500 kWh eller mere er højt. Der er altså stor forskel på, hvad der betragtes som et normalt og et højt elforbrug. 

Hvis jeres elforbrug overstiger 6.000 kWh om året, kan det være en god idé at gennemgå dine energivaner for at finde mulige besparelser.

For et hus med fire personer er det gennemsnitlige elforbrug højere, nemlig omkring 5.200 kWh om året. Et meget lavt forbrug for en husstand med fire personer ligger på cirka 4.300, mens et højt eller meget højt forbrug er 8.200 kWh eller mere om året.

Der er betydelig variation i elforbruget, og det afhænger meget af individuelle forhold og vaner. Hvis dit forbrug afviger markant fra disse gennemsnitstal, kan det være fornuftigt at overveje energibesparende tiltag.

Elforbrug i hus

To personer: mellem 3000-6500 kWh

Fire personer: mellem 4300-8200 kWh

Hvad bruger en familie på strøm?

Vi har gennemgået, hvor mange kWh, der er inden for normalen at bruge. Nu skal vi se på, hvor mange penge det løber op i på årlig basis. 

Elmarkedet er konstant under forandring. Det kan derfor variere, hvor høj elregningen er år for år, også selvom dit forbrugsmønster er helt det samme. 

Du kan læse mere om det, du bør vide om billig strøm her

Prisen på kWh ændrer sig hele tiden. Men tager vi udgangspunkt i, at prisen er 3 kroner per kWh i gennemsnit, når alle afgifter og gebyrer er medregnet, kan vi lave et hurtigt regnestykke: 

Bruger et par på to for eksempel 4000 kWh om året, det vil sige 4000 kWh ganget med 3 kr., en den samlede elregning på omkring 12.000 om året. Bruger en familie 6.500 kWh på strøm på et år, skal der lægges omkring 19.500 kr om året.   

Ovenstående beregning skal udelukkende ses som et cirka estimat. Det har stor indflydelse på din regning, hvilket elselskab du har, og om du har en variabel eller fast elpris.

Hvad bruger danskerne strøm på?

Underholdning og hårde hvidevarer er de største strømslugere i danske hjem, og det kan sætte elmåleren på overarbejde. Hele 35 % af danskernes strømforbrug går nemlig til tv, computer, spillekonsoller og lignende. De klassiske hårde hvidevarer som vaskemaskine, tørretumbler og køleskab står også for omkring 35 %. 

Det kan være svært at skære ned på hårde hvidevarer, men det er en god idé at sørge for at have de mest energieffektive apparater, da disse koster mindre i strøm.

Du kan med fordel tjekke, hvilke energimærker dine hårde hvidevarer har. Energimærket giver dig et pejlemærke om, hvor meget strøm for eksempel et køleskab eller en fryser bruger om året. Skalaen går fra A til G. De mest energieffektive modeller er mærket med A. 

Det kan være en god investering at sørge for at have som minimum C eller bedre. Det vil spare dig for mange penge på den lange bane. 

Du kan få meget mere info om hårde hvidevarer og andre strømslugere på Spar Energi.

Kilde: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet.  

Hvordan ser jeg mit elforbrug?

Det er blevet meget nemmere at holde styr på dit elforbrug de seneste år. Hos de fleste selskaber kan du overvåge dit elforbrug time for time på deres hjemmeside eller via en app.

På den måde har du mulighed for at se, hvornår på dagen, du bruger mest strøm og hvor du måske kan reducere strømforbruget. Du kan også sammenligne dit eget strømforbrug med strømprisen time for time. Måske viser det sig, at du bruger mest strøm i de timer, hvor strømmen er dyrest, og så vil du kunne spare penge ved at flytte dit forbrug. 

For at se dit elforbrug skal du blot logge på selvbetjening på dit elselskabs hjemmeside eller app. Typisk hedder sektionen blot ‘elforbrug’, ‘mit elforbrug’ eller lignende. Her får du hos de fleste en detaljeret oversigt over dit daglige, ugentlige, månedlige og årlige forbrug. 

Mange selskaber tilbyder også grafer og diagrammer, der viser dit forbrug over tid, så du lynhurtigt kan identificere tendenser og mønstre i dit forbrug. Det kan hjælpe dig med at reducere dit forbrug. Det kan for eksempel vise sig, at du bruger strøm, selvom du ikke er hjemme, og så er det antageligt fordi, du har mange apparater kørende på standby.

Kan man tjekke, hvor meget et specifikt apparat bruger i strøm?

Hvis du ikke kan gennemskue, hvad det er det sluger mest strøm i dit hjem, kan du anskaffe dig en elmåler og undersøge forskellige apparater. 

En elmåler sættes direkte på dine apparater for at få en præcis måling af elforbruget. Energimålere er særligt nyttige til at måle forbruget af apparater som køleskabe, frysere, vaskemaskiner og tørretumblere.

For at bruge en elmåler skal du blot sætte den til en stikkontakt og derefter tilslutte dit apparat til energimåleren. Herefter kan du se, hvor meget strøm apparatet bruger i realtid og over tid. På den måde får du nemmere ved at identificere hvilke af dine apparater, der bruger mere strøm end nødvendigt. Måske kan du at reducere dit forbrug, ved for eksempel at udskifte et par med mere energieffektive modeller, eller ved at bruge dem mindre.

Du kan sammenligne dit forbrug med andres på flere platforme. Energistyrelsen tilbyder eksempelvis en elberegner, hvor du indtaster din adresse og antallet af personer i husstanden. Herefter får du information om dit kWh-forbrug og en sammenligning det med typiske elforbrug i lignende husstande.

Find elberegneren her.

Hvorfor er mit elforbrug højere end andres?

Der kan være mange grunde til, at dit energiforbrug er højere end andres. Vi har alle forskellige vaner og behov, og det afspejler sig i vores energiforbrug. Hvis du undrer dig over, hvorfor dit elforbrug er højere end gennemsnittet, er der ofte en logisk forklaring.

Lad os tage et kig på nogle af årsagerne.

Ældre apparater
Kan det virkelig være rigtigt, at du skal straffes på elregningen, fordi du har passet på dit 15 år gamle tv og ikke udskifter dine apparater i tide og utide?

Der er desværre noget om snakken. Både ældre hårde hvidevarer og ældre elektroniske apparater bruger mere energi end nyere apparater. For eksempel koster det omkring 800 kroner om året at have et tv, der er over 10 år gammelt, på standby i et år. Med et nyere tv koster det kun 5 kroner.

Standby-strøm
Rigtig mange af de apparater, vi bruger, trækker stadig strøm, når de er slukket, hvis de står på standby. Ved ikke at slukke for apparaterne helt på stikkontakten kan du ubevidst øge dit elforbrug markant.

Livsstil og vaner
Din daglige rutine og brug af elektroniske apparater spiller en stor rolle. Hvis du arbejder meget hjemmefra, bruger meget tid foran fjernsynet eller computeren, eller laver mad, vil dit elforbrug naturligt være højere.

Opvarmning
Hvis du bruger elektricitet til opvarmning eller afkøling af din lejlighed, kan dette bidrage væsentligt til et højere elforbrug. Elektriske varmeapparater bruger meget energi.

Belysning
Brug af ineffektive lyskilder, som traditionelle glødepærer, i stedet for LED-pærer, vil øge dit elforbrug betydeligt. Måske du kan spare mange penge ved at gennemgå alle dine pærer. 

Antal beboere
Flere personer i husstanden kan medføre et højere samlet elforbrug, selvom lejligheden ikke er større. Flere beboere betyder ofte flere apparater i brug, mere madlavning, flere tøjvaske med videre. 

Dårlig isolering
Utætte vinduer og dårlig isolering kan betyde, at du bruger mere energi på at opvarme eller køle din lejlighed, hvilket kan føre til højere elforbrug.

Hvorfor har mit elforbrug ændret sig?

Der kan være mange årsager til, at elforbruget pludselig bliver enten højere eller lavere. Nogle af årsagerne er mere indlysende end andre. Du får otte forskellige nedenfor.

Du arbejder meget hjemme
Det siger næsten sig selv. Jo mere du er hjemme, jo mere strøm bruger du, og hvis det er noget, du nyligt er begyndt på, vil det kunne ses på elregningen.

Du varmer din bolig op med el
Når du har elvarme som din primære opvarmningsform, vil din elregning antageligt være betydeligt højere end gennemsnittet. Husk, du kan søge om reduceret elafgift. Læs om reduceret elafgift her

Du har fået elbil 

Hvis du har skiftet benzinbilen ud med en elbil og har købt en privat ladeboks, kan du ikke undgå at din elregning bliver højere. Til gengæld har du ikke længere nogen udgifter til benzin. 

Læs om strøm til elbil her

Du er flyttet
Når du flytter ind i en ny bolig, overtager du et forventet forbrug baseret på den tidligere ejers forbrug. Det betyder, at der både kan have været flere eller færre i husstanden, ligesom de tidligere beboere kan have haft helt andre forbrugsvaner end dig. Derfor er det vigtigt at få tilpasset dit forventede forbrug ved indflytning – det kan din elleverandør hjælpe dig med.

Din livssituation har ændret sig
Måske er du gået på barsel, pension eller er ledig på arbejdsmarkedet. Der kan være mange grunde til, at du er mere hjemme, og måske tænker du ikke engang over det. Er der en eller flere i din husstand, der er på barsel, er gået på pension eller har mistet sit arbejde, så vil der typisk være nogen hjemme i mange flere timer i døgnet end normalt. Det kan betyde, at der bliver brugt mere el, end der plejer, og du kan derfor forvente at skulle betale ekstra.

Der er blevet flere eller færre personer i husstanden 

Er børnene hjemmefra, er svigersøn meget på besøg, eller går du igennem en skilsmisse? Ændret aktivitet skaber ændringer i dit forbrug. 

Du har fået ny energikilde
En varmepumpe forøger eludgiften, men giver samtidig en besparelse på andre områder. En varmepumpe laver nemlig tre gange så mange kWh varme, som den forbruger.

Du har renoveret eller tilbygget
Har du i løbet af året haft gang i større byggeprojekter, vil det oftest give et øget elforbrug. Har du bygget til med ekstra rum, vil det som regel have betydning for dit årsforbrug fremover.

Du har lavet et skift af dine apparater
Har du skiftet gamle hvidevarer som køleskab, fryser og vaskemaskine ud med nyere, mere energieffektive apparater, så vil du forhåbentlig opleve en besparelse på din elregning. Har du omvendt fået tv i flere rum eller fået spilkonsoller eller andet, så vil du nok opleve en stigning i dit elforbrug. 

Husk at slukke på stikkontakten til apparater som tv, spilkonsoller og andet, der står på standby. Der kan være helt op til 800 kr. at spare om året alene ved at disse er helt slukket, når du ikke bruger dem.

Kilde: data og information på denne side stammer fra Energistyrelsen og SparEnergi. 

Få en billig strømaftale i dag

Det har stor betydning for din elregning, hvilket selskab du vælger. Hos Power Fuel tilbyder vi en fleksibel strømaftale med et meget lille tillæg. Uanset om du skal bestille el til hus eller lejlighed, får du de samme gode vilkår. 

Du kan læse mere om billig strøm her.

Følg med i dit forbrug via vores app

Som kunde hos Power Fuel kan du altid følge dit forbrug via vores brugervenlige app. Med appen kan du også holde øje med priserne hver dag time for time. På den måde kan du altid holde styr på, hvornår strømmen er billigst, og hvordan du bedst kan udnytte den. 

Power Fuel strøm forbrug overblik i app

Du finder Power Fuel appen her:

Med vores refusionsaftale får du:

✓ Få refusion på 76 øre / kWh – tilvælg vores el- og refusionsaftale og få den fulde refusionssats på 95 øre / kWh.

✓ Kundeservice som har åbent 24/7

✓ Automatisk planlægning af ladning

✓ Følg dit forbrug time for time i vores app

 

Hvad er en premium installation?

Du vil blive kontaktet af vores installationsteam indenfor 2 arbejdsdage i hverdagene i tidsrummet kl. 8.00-15.00

Vores premium installation indeholder:

✓ Kørsel til adressen (tillæg ved ikke bro-faste øer).

✓ Oplægning af 10 meter 5G4mm kabel

✓ (Kablet mellem din eltavle og ladestanderen)

✓ Installation af sikring i din eksisterer eltavle.

✓ Opsætning og montering af din ladeboks.

✓ Konfigurering og test af din ladeboks.

✓ Gennemgang af hvordan din ladeboks virker med Power Fuel App.

Læs også den fulde beskrivelse her:

powerfuel.dk/premium-installation

Udskiftning af eksisterende ladeboks

Har du bestilt en udskiftning af eksisterende ladeboks, nedtager vi din eksisterende ladeboks og sætter din nye ladeboks op samme sted. Vores elektriker konfigurerer og tester iht. gældende lovgivning.

Hvad indeholder en el- og refusionsaftale?

Hej, beklager at siden ser lidt speciel ud – Vi arbejder på det

08/04-2024

Kontakt os

Udfyld formularen og så vender vi tilbage til dig.